Om mig
Jeg hedder Pia Tromborg og jeg er en passioneret fotograf med eget studie i Gentofte tæt på København. I mit arbejde med portrætfotografering, har jeg min helt egen kreative tilgang, hvor jeg stræber efter at indfange mennesket foran mig gennem skæve vinkler og forskellig brug af lyskilder.
For mig handler fotografi ikke kun om, hvad jeg ser, men også hvad jeg føler. Hvis jeg ikke føler noget for mit arbejde, vil andre heller ikke gøre det, når de ser mine billeder. Når jeg fotograferer, stræber jeg efter at finde det særlige og unikke i mennesker. Et godt fotografi kan indfange ansigtstræk, linjer og former i ansigtet og mennesket, som viser netop det. Vi er alle sammen unikke, og et fotografi muliggør fremhævelsen af det aspekt ned til mindste detalje.